Hvad er en Kogræsserforening?
Ideen med en kogræsserforening er, at borgere i fællesskab udfører naturpleje ved, at passe græssende kreaturer, får eller heste. De vil samtidig få indsigt i mange af naturens sammenhænge ved, at følge et bestemt naturområde, lære dyrene at kende og få en masse gode oplevelser sammen med evt. børn og børnebørn. Dvs. at en kogræs-serforening er hvor ikke-landmænd deltager aktivt i drift eller pleje af naturarealer med græssende husdyr.
I Danmark er der en lang tradition for fællesskaber omkring drift en af vedvarende græsningsarealer organiseret som foreninger eller selskaber, hvoraf nogle har eksisteret siden 1850’erne eller endnu længere. Inden for de seneste årtier er en ny type af naturpleje-foreninger i form af »kogræsserselskaber« og høslætslaug kommet til. De adskiller sig fra de traditionelle driftsfællesskaber ved at deltagerne typisk er byfolk.
Den første kogræsserforening opstod i 1981 i landsbyen Sengeløse i Høje Tåstrup kommune, og den eksisterer i bedste velgående den dag i dag . Ideen med kogræsser-foreninger har siden spredt sig meget på Sjælland og Fyn, mens Jylland endnu kun har få foreninger. I 2006 var der etableret omkring 45 foreninger, som er koncentreret omkring de store byer og særligt i hovedstadsområdet (Skov&Land 2006:15).
Den mindste forening har et naturareal på én hektar. Knudsskov Græsningsforening er med sine 59 hektar landets største (Samvirke 2006:8).
Naturpleje
Arealet der anvendes er typisk på omkring 4 ha og offentligt ejet. Ofte har det ligget ubenyttet hen i en årrække, indtil en gruppe lokale med interesse for naturpleje, meget tit fra Danmarks Naturfredningsforening, har taget initiativ til at få plejet arealet med græssende dyr (Skov&Land 2006:16). Der er der ikke økonomi i, at afgræsse små arealer af eng, mose, overdrev, hede, strandeng og klitter for landmænd. Antallet af kreaturer er faldende. Når der ikke bliver slået hø eller afgræsset på naturområderne, vil vegetationen gå i krat, skov eller siv. Derved mister de deres landskabs-værdi og biologiske mangfoldighed.
Betydningen for naturplejen
De 40 foreninger som Skov og Land fandt frem til i 2006 plejer ca. 400 ha naturareal. Til sammenligning findes der i Danmark ca. 347.000 ha. lysåben natur i form af enge, overdrev, heder og strandenge, og tidligere undersøgelser har anslået, at der ikke er tilstrækkelig pleje på ca. halvdelen af dette areal. Selv om begrebet kogræsserforeninger måske kun er i sin vorden og har et potentiale, der er ti gange større end nu, så vil det – set i en større sammenhæng – ikke have nogen som helst kvantitativ betydning for pleje af den lysåbne natur. I hvert fald hvis vi taler om de små bynære foreninger (17).
Men, den tidligere nævnte Knudsskov Græsningsforening – der har 59 hektarer og dyr gående på arealet hele året – kunne godt tænkes, at få betydning for naturplejen i Danmark (Skov&Land 2006:17).
Fællesskab
Det, at være medlem af en kogræsserforening med herlige mennesker, naturoplevelser og dejlige tilgængelige dyr, hvor man er med i et fællesskab er en positiv oplevelse. Foreninges medlemmer kan deltage i så stort og så lille omfang som det passer ind i hverdagen. Der er arrangementer såsom når kvierne kommer på græs eller gårdbesøg eller bestyrelses arbejde som alle er velkomne til. De fleste medlemmer har derudover på skift tilsyn med kvierne. Ved tilsynet sikrer man sig at kvierne har det godt, at der er strøm på hegnet, og at vandforsyningen fungerer. Dette er tit en meget eftertragtet tjans for børnefamilierne.