Fællesskab, dyrevelfærd og naturpleje
Ideen med en kogræsserforening er, at borgere i fællesskab udfører naturpleje ved, at passe græssende kreaturer, får eller heste. De vil samtidig få indsigt i mange af naturens sammenhænge ved, at følge et bestemt naturområde, lære dyrene at kende og få en masse gode oplevelser sammen med evt. børn og børnebørn. Dvs. at en kogræsserforening er hvor ikke-landmænd deltager aktivt i drift eller pleje af naturarealer med græssende husdyr.
Den første kogræsserforening opstod i 1981 i landsbyen Sengeløse i Høje Tåstrup kommune. Ideen med kogræsserforeninger har siden spredt sig til Fyn og Jylland. I 2006 var der etableret omkring 45 foreninger, koncentreret omkring de store byer og særligt i hovedstadsområdet. Læs mere om det i:
Børn og voksne der venter på kvierne
Jens Christian fortæller om egnen
Kvierne venter på at komme afsted
Kvierne smager friheden
I Danmark er der en lang tradition for fællesskaber omkring drift en af vedvarende græsningsarealer organiseret som foreninger eller selskaber, hvoraf nogle har eksisteret siden 1850’erne eller endnu længere. Inden for de seneste årtier er en ny type af naturpleje-foreninger i form af »kogræsserselskaber« og høslætslaug kommet til. De adskiller sig fra de traditionelle driftsfællesskaber ved at deltagerne typisk er byfolk.
Naturpleje
Arealet der anvendes er typisk på omkring 4 ha og offentligt ejet. Ofte har det ligget ubenyttet hen i en årrække, indtil en gruppe lokale med interesse for naturpleje, meget tit fra Danmarks Naturfredningsforening, har taget initiativ til at få plejet arealet med græssende dyr. Der er der ikke økonomi i, at afgræsse små arealer af eng, mose, overdrev, hede, strandeng og klitter for landmænd. Antallet af kreaturer er faldende. Når der ikke bliver slået hø eller afgræsset på naturområderne, vil vegetationen gå i krat, skov eller siv. Derved mister de deres landskabsværdi og biologiske mangfoldighed.
Naturpleje fortsat
Arealet der anvendes er typisk på omkring 4 ha og offentligt ejet. Ofte har det ligget ubenyttet hen i en årrække, indtil en gruppe lokale med interesse for naturpleje, meget tit fra Danmarks Naturfredningsforening, har taget initiativ til at få plejet arealet med græssende dyr. Der er der ikke økonomi i, at afgræsse små arealer af eng, mose, overdrev, hede, strandeng og klitter for landmænd. Antallet af kreaturer er faldende. Når der ikke bliver slået hø eller afgræsset på naturområderne, vil vegetationen gå i krat, skov eller siv.
Fællesskab
Det giver ofte en positiv oplevelse at være medlem af en kogræsserforening med herlige mennesker, naturoplevelser og dejlige tilgængelige dyr. Foreningens medlemmer kan deltage i det omfang som passer ind i hverdagen. Der er flere arrangementer i årets løb. Vi mødes når kvierne kommer på græs, til gårdbesøg, til naturpleje i Torup Dal, til bestyrelsesmøderne som alle er velkomne til at deltage i, til generalforsamling, til fuglekassebyggeri og opsætning af kasserne.
Fuglekasser
Vi i bestyrelsen tog naturplejen et skridt længere idet vi i 2024 begyndte at lave fuglekasser sammen med nogle af medlemmerne. Vi mødtes på Randers Naturskole og lavede 5 – 6 kasser. Derefter spiste vi sammen. Kasserne blev sat op om efteråret. Vi gentog succesen i sensommeren 2025.
Vores fællesskab består også af udflugter
