Tilsynet med kvierne

Dyrene skal tilses hver dag og ved tilsynet sørger du for at alt er som det skal være, hvilket der noterer i dagbogen i foderkassen.

Ved tilsynet sikrer man sig at:

  • der er strøm på hegnet. Måleren er i foderkassen.
  • dyrene har det godt (fx at de bevæger sig frit, t de er nysgerrige og ikke er beskidte bagi).
  • der er vand i bækken. Det er der altid, men tjek alligevel.
  • man når fodrer dyrene med ca. en kopfuld foder pr dyr, så kommer dyrene og æder.

Man får hjælp

Der er kode på låsen, men den får man selvfølgelig udleveret. Der er selvfølgelig også et bestyrelsesmedlem med den første gang man har tilsyn. Strømmåleren, foderet og spandene befinder sig i kassen ovenfor havebordet.

Som ses på billedet er kvierne meget glade for at få en håndfuld foder. Det bliver tit kaldt for ‘slik’ for det er ikke foder, som er nødvendigt for trivslen.

Til sidst, men ikke mindst, skriver man en kort notits i tilsynsbogen – at man har udført tilsyn på den og den dato og en bemærkning som fx: ‘Alt er vel’.

Hvis der er problemer med koden eller kvierne etc., ringer man til en fra bestyrelsen. Der er kontakt information i foderkassen, sidst på hjemmesidens sider og på kontaktsiden.

Læs mere her om tilsyn

Venlig hilsen Bestyrelsen

Scroll to Top